Tema 2: Legende tilgange
Dette tema sætter fokus på legende tilgange.
Igennem ni delelementer vil du få viden om og erfaringer med legende tilgange. Temaet indledes med et refleksionsspørgsmål. Herefter vil du i en film blive introduceret til begrebet legestemninger. Hernæst har du mulighed for at sætte fokus på legestemninger i relation til science situationer ved at undersøge, reflektere samt observere og afprøve i øvebane. Afslutningsvis findes gode ideer, pointer og henvisning til litteratur til dig der gerne vil vide mere.
Rigtig god fornøjelse
2.1 Refleksion
I den styrkede pædagogiske læreplan beskrives, at ” Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangs-punkt i et børneperspektiv.”
2.2 Legestemninger (film)
I filmen tager vi fat i, hvad vi forstår ved Legestemninger. Du vil blive introduceret til begrebet Legestemninger.
Legestemninger er den stemning som man er tilstede i, når man leger. Legestemninger opstår og er tæt forbundet med legens handlinger og de materialer der er til rådighed. Leg og legende tilgange spiller sammen med bl.a. undersøgende tilgange.
Du kan finde en beskrivelse af de 4 legestemninger ved at klikke på ikonet
. Du finder ikonet i resten af temaet øverst til højre på siden. Under værktøjer finder du materiale der kan downloades eller printes. Du kan også altid finde materialer til print eller download under menuen materialer.
Værktøj
Reference: Skovbjerg, H. M. (2021). Ti tanker om leg. Dafolo Forlag A/S.
2.3 Match legestemninger
Nu skal du og dine kollegaer sammen sætte fokus på legestemninger og legende tilgange ved at undersøge og reflektere.
Vælg den legestemning, der matcher billedet og beskrivelsen:
2.4 Match legestemninger
Nu skal du og dine kollegaer sammen sætte fokus på legestemninger og legende tilgange ved at undersøge og reflektere.
Vælg den legepraksis, der matcher billedet og beskrivelsen:
2.5 Refleksioner
Nedenfor finder du en række spørgsmål du kan reflektere over i relation til din praksis.
Du skal reflektere over din nye viden omkring legestemninger i relation til en undersøgende tilgang.
Du kan notere dine refleksioner i boksene og tryk indsend når du er færdig.
Ideer til facilitering
Vi vil foreslå, at I i teamet eller personalegruppen arbejder ud fra denne proces:
- Først skriver I individuelt det ned på Post-it, som I er blevet inspireret af, og som I har lyst til at arbejde videre med. 1 ting på hver seddel (3 minutter)
- Dernæst tager I en runde, hvor I præsenterer og begrunder jeres sedler (2 min pr person)
- Læg sedler op, eller hæng dem på væggen, så de opdeles i kategorier
Se nu på det samlede billede. Tegner der sig et billede for gruppen? - Diskuter nu, hvordan I ønsker at arbejde i øvebanen. Skal I alle arbejde med den samme legestemning? Skal I fokusere på forskellige legestemninger?
2.6 Øvebane
Nu er det tid til at gå i gang med at observerer og afprøve i jeres øvebane. Måske er du allerede blevet inspireret til hvad der kan afprøves i øvebanen omkring legende tilgange, legestemniger og undersøgende tilgange.
Nedenfor finder du forslag til øvebanen du kan lade dig inspirere af
Udvælg to sciencepraksisser og en legestemning som du kan tænke dig at fokusere på i din pædagogiske praksis. Hæng dem op et sted, så du bliver mindet om dem.
Find eller igangsæt situationer der rummer legende og undersøgende tilgange. Hvilke sciencepraksisser og legestemninger er i spil? Når du opdager situationen, så tag et billede og skriv en kort praksisfortælling som du kan dele med dine kollegaer.
Sæt spot på undersøgende tilgange i børns leg i følgende situationer: Legepladsen, garderoben, måltidssituationer, leg inden døre om formiddagen og lege inden døre om eftermiddagen. Hvad ser du af undersøgende tilgange i børns leg og hvilke legestemninger er tilstede. Noter dine refleksioner ned. Skriv gerne det ned børnegruppen gør og siger (evt. også deres non-verbale sprog).
Vælg en hverdagssituation, hvor du vil øve dig i at bringe flere legestemninger i spil sammen med børnene. Tag et billede og skriv en kort praksisfortælling som du kan dele med dine kollegaer.
Arranger en situation, hvor du støtter børnene i de handlinger du kender fra sciencepraksisserne. Reflekter over hvilke legestemninger der er tilstede. Tag et billede og skriv en kort beskrivelse som du deler med forældregruppen på aula. Brug begreberne fra sciencepraksisserne og legestemningerne.
Husk at i øvebanen er det at gøre igen vigtigt, så du gentager det du gør, så det kan blive til en ny praksis. Del gerne dine erfaringer med en kollega.
Underværktøjer kan printe/downloade forslagene til din øvebanen.
2.7 Gode ideer
Se små filmklip med inspiration og ideer til at lave læringsmiljøer der rummer legende og undersøgende tilgange. Find flere gode ideer og eksempler fra praksis i opdagelsesrummet. Du finder opdagelsesrummet øverst i menuen til højre.
2.8 Pointer om legende tilgange
Se tre små filmklip med viden og pointer om undersøgende tilgange vi har fundet i projektet ”Science og Teknologi i Børnehøjde”
Legestemninger via sten saks papir
Legemedier + legepraksisser giver legestemning
Skript og skala
2.9 Hvis du vil vide mere om legende tilgange
Hvis du vil fordybe dig yderligere i science og undersøgende tilgange kan du læse mere i bogen Sciencepraksisser og legekvaliteter – Redskaber til legende og undersøgende tilgange til science i dagtilbud. Bogen er skrevet af Linda Ahrenkiel, Helle Hovgaard Jørgensen og Morten Rask Petersen. Hele bogen kan hentes gratis på https://www.ucl.dk/science-og-leg. Vi anbefaler dig at læse kapitel 1 om legekvaliteter
Er du optaget af leg og det legende kan bogen Legens magi også anbefales. Forfatterne tilbyder i denne antologi et blik ind i legens magiske verden. De inviterer professionelle til at blive klogere på leg, så de kan udvikle en nuanceret og lokal forankret legepraksis, der både tager hånd om de børn, der er rigtig gode til selv at komme i leg, eksperimentere og hitte på, og de børn, der af den ene eller anden grund har brug for en håndsrækning.
I bogen 10 tanker om leg har Helle Marie Skovbjerg beskrevet hendes stemningsperspektiv på leg. Du præsenteres blandt andet for legens handlinger, stemninger og deltagelsesformer, og du får skærpet dit blik for at genkende legens mange udtryk
