Tema 8: Typer af science

I tema 8 sætter vi fokus på forskellige typer af science.

Igennem seks delelementer vil du få viden om og erfaringer med forskellige typer af science. Temaet indledes med et refleksionsspørgsmål. Herefter vil du i en film blive introduceret til forskellige typer science

I slutningen af temaet skal du og dine kollegaer sammen sætte fokus på forskellige typer af science i relation til natur, udeliv og science situationer ved at undersøge, reflektere samt observere og afprøve i jeres øvebane.

Rigtig god fornøjelse

8.1 Refleksion

Den styrkede pædagogiske læreplan adresserer hvordan der hele dagen er et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes.

8.2 Typer af science

I denne film ser vi nærmere på forskellige typer af science. Undervejs kan du notere stikord fra filmen, som du mener er essentielle for dit arbejde med natur og naturfænomener i dagtilbud.

Du kan finde en beskrivelse af de tre typer af science ved at klikke på ikonet

. Du finder ikonet i resten af temaet øverst til højre på siden. Under værktøjer finder du materiale der kan downloades eller printes. Du kan også altid finde materialer til print eller download under menuen materialer.

Værktøj

Tre typer af science

8.3 Match forskellige typer science

Nu skal du sætte fokus på forskellige typer science. Se 8.3. og angiv hvilke typer science du mener er til stede. Der er ingen rigtige eller forkerte svar. Det vigtigste er din argumentation og refleksion over hvilke du mener der er til stede

Vælg den science type, der matcher billedet og beskrivelsen:

8.4 Match typer af science

Nu skal du sætte fokus på forskellige typer science. Se 8.4. og angiv hvilke typer science du mener er til stede. Der er ingen rigtige eller forkerte svar. Det vigtigste er din argumentation og refleksion over hvilke du mener der er til stede

Vælg den science type, der matcher billedet og beskrivelsen:

8.5 Refleksioner

Nedenfor finder du en række spørgsmål du kan reflektere over i relation til din praksis.

Du skal reflektere over din nye viden om typer af science i relation til en legende og undersøgende tilgang.

Du kan notere dine refleksioner i boksene og tryk indsend når du er færdig.





Ideer til facilitering

Vi vil foreslå, at I i teamet eller personalegruppen arbejder ud fra denne proces:

Først skriver I individuelt det ned på Post-it, som I er blevet inspireret af, og som I har lyst til at arbejde videre med. 1 ting på hver seddel (3 minutter)
Dernæst tager I en runde, hvor I præsenterer og begrunder jeres sedler (2 min pr person)
Læg sedler op, eller hæng dem på væggen, så de opdeles i kategorier
Se nu på det samlede billede. Tegner der sig et billede for gruppen?
Diskuter nu, hvordan I ønsker at arbejde i øvebanen. Skal I alle arbejde med den samme sciencepraksis? Skal I fokusere på forskellige sciencepraksisser

8.6 Øvebane

Nu er det tid til at gå i gang med at observere og afprøve i jeres øvebane. Måske er du allerede blevet inspireret til hvad der kan fokuseres på i øvebanen omkring natur og naturfænomener. Nedenfor finder du forslag til øvebanen du kan lade dig inspirere af.

Find eller igangsæt situationer der rummer natur og naturfænomener. Hvilke typer af science træder frem? Når du opdager situationen, så tag et billede og skriv en kort praksisfortælling, som du kan dele med dine kollegaer

Sæt spot på natur og naturfænomener i børns leg i følgende situationer: Legepladsen, garderoben, måltidssituationer, leg inden døre om formiddagen og lege inden døre om eftermiddagen. Noter hvilke typer af science der udspiller sig. Noter også dine refleksioner ned.

Vælg en hverdagssituation, hvor du vil øve dig i at bringe flere elementer af natur og naturfænomener i spil sammen med børnene. Hvilke typer science træder frem? Tag et billede og skriv en kort praksisfortælling, som du kan dele med dine kollegaer.

Find situationer med legende og undersøgende science. Hvilke typer science er i spil?

Arranger en situation, hvor du er sammen med børnene om science. Hvilke typer af science træder frem? Reflekter over hvilke sciencepraksisser og legestemninger der er tilstede.

Værktøj

Download/print ideer til øvebane om typer af science

8.7 Gode ideer

Find gode ideer og eksempler fra praksis i opdagelsesrummet. Du finder opdagelsesrummet øverst i menuen til højre. Overvej hvordan de ideer du vælger, inviterer til og bringer forskellige typer af science i spil.

8.8 Pointer om typer af science

Se tre små filmklip med viden og pointer om undersøgende tilgange vi har fundet i projektet ”Science og Teknologi i Børnehøjde”

Aktiv eksperimenteren

Observationer og iagttagelser

Undren og begrebssættelse

8. 9 Hvis du vil vide mere om forskellige typer af science

Hvis du vil fordybe dig yderligere i science og undersøgende tilgange kan du læse mere i bogen Sciencepraksisser og legekvaliteter – Redskaber til legende og undersøgende tilgange til science i dagtilbud. Bogen er skrevet af Linda Ahrenkiel, Helle Hovgaard Jørgensen og Morten Rask Petersen.

Hele bogen kan hentes gratis på https://www.ucl.dk/science-og-leg.
Vi anbefaler dig at læse kapitel 6 om typer af science. Show, slow og spontan science er desuden foldet ud i kap 7, 8 og 9

Praksis	Beskrivelse
Afprøveren der afprøver	Når børn afprøver med udgangspunkt i hvad-nu-hvis.
Sanseren der sanser	Børnene erfarer med alle sanser. I kan føle, høre, se/observerer og/eller smage forskelle.
Planlæggeren der planlægger	Børnene inddrages i planlægning. I kan tegne, snakke om, finde frem etc.
Dokumentaristen der dokumenterer	Børnene inddrages i at dokumentere. Det kan eksempelvis være fotos, tegninger eller optagede fortællinger.
Spørgeren der spørger	Børnene stiller spørgsmål. Det kan både være sprogligt og med kroppen.
Fortælleren der fortæller	Børnene fortæller. Der fortælles om noget, der er sket eller oplevet i relation til science.
Fortolkeren der fortolker	Børnene støttes i at fortolke eller fortolker selv det oplevede. I opdager eksempelvis en årsags-virknings-sammenhæng (hvis, så).
Argumentøren der argumenterer	Der argumenteres med “fordi”, ofte mens børnene relaterer til en tidligere erfaring fra en anden kontekst.
Måleren der måler	Børnene måler. I kan måle i alle enheder: hænder, klodser, centimeter osv.
Tælleren der tæller	Børnene tæller. I tæller noget: hvor mange.
Sorteren der sorterer	Børnene inddaler i grupper, sorterer klasssificerer. Genstande ordnes fysisk efter selvopfundne kriterier.

Legestemning	Beskrivelse
Hengiven	Den hengivne legestemning er kendetegnet ved handlingerne at bygge, fifle, samle og balancere. Stemningen er fremtrædende i situationer hvor forudsigelige handlinger gentages og kroppen er rolig.
Opspændt	Den opspændte legestemning er kendetegnet ved handlingerne at forestille sig, efterligne, overvære eller performe. Stemningen er fremtræden i situationer hvor børnene viser sig frem og byder sig til med nye bud.
Euforisk	Den euforiske legestemning er kendetegnet ved handlingerne at smadre, råbe, ødelægge og drille. Stemningen er fremtræden i situationer hvor det skøre, gaggede og vilde får plads. I den euforiske legestemning har børnene mulighed for at udvikle deres legemod.
Højspændt	Den højspændte legestemning er kendetegnet ved handlingerne at danse, hoppe, løbe og gynge. Stemningen er fremtræden i situationer hvor hele kroppen er involveret og der skiftes mellem retning, fart og højde. Antal og størrelser på legemedierne kan have indflydelse på mulighederne for at den højspændte legestemning får plads.

Sprogstrategi	Beskrivelse
Avanceret og nuanceret sprog	Når du navngiver genstande eller anvender og beskriver ord børnene ikke kender.
Fortolk, gentag og udvid	Når du fortolker, gentager og udvider det børnene siger, så kompleksiteten øges.
Sæt ord på handlinger	Når du sætter ord på såvel egne som børnenes handlinger.
Stil åbne spørgsmål	Når du stiller spørgsmål, hvortil børnene kan give et uddybende svar med mere end et ord.
Forbind ny læring med barnets eget liv	Når du hjælper børnene med at danne forbindelser mellem nye ord/begreber og noget som børnene allerede kender til.
Opmuntre til brainstorming og kreativ tænkning	Når du opmuntrer børnene til at tænke kreativt og finde på ideer og løsninger.
Opmuntre til refleksion og logisk tænkning	Når du gennem spørgsmål og begrundelser får børnene til at opdage sammenhænge og tænke logisk. Dvs. du hjælper barnet med at forstå hvorfor ting er som de er.
Frem tænkning og forståelse	Når du stiller tænkespørgsmål og forbinder ny læring med noget, børnene allerede kender til eller tidligere har oplevet.
Aktiv deltagelse	Når du opmuntrer til og faciliterer børnenes aktive deltagelse i samtaler og aktiviteter, der understøtter børnenes udforskning og læring.
Stilladsér	Når du giver hints, støtte og andre former for hjælp, når barnet sidder med en udfordring.
Fyld forklarende information på	Når du giver barnet uddybende og forklarende information som respons på barnets svar eller handling.
Opmuntre og støt barnets ihærdighed	Når du anerkender det enkelte barns individuelle indsats og opmuntre det til at forsætte.
Byg videre på samtalen	Når du forlænger samtalen med opfølgende spørgsmål eller opmuntrer børn til at blive ved med at deltage i samtalen.
Opmuntre til refleksion over svar og handlinger	Når du får barnet til at reflektere over og forklare sit svar, valg eller handling.

Typer af science	Beskrivelse
Show science	Show science handler om fænomener og begreber, som introduceres til børnene af de voksne. Show science er en oplagt form for science til at lade børnene stifte bekendtskab med et fænomen eller et begreb for første gang.
Slow science	Slow science er sciencesituationer, der udspiller sig over en lang periode. Netop fordi det foregår over en længere periode, betyder det også, at slow science-aktiviteter er noget, som både børn og voksne går til og fra, og hvor forandringer ikke nødvendigvis sker pludseligt, men derimod stille og roligt i en jævn udvikling.
Spontan science	Spontan science kan opstå i mange hverdagssituationer i dagtilbud. Det tager oftest udgangspunkt i børnenes undren og nysgerrighed, men kan også begynde med, at den voksne undrer sig. Et eksempel herpå kunne være, når børn og voksne pludselig fordyber sig i og undersøger noget, der har vakt undren. For at pirre den spontane science kan I overveje hvad I har I jeres fysiske læringsmiljø som "siger" – kom og undersøg "til" børnene.