Tema 4: Matematisk opmærksomhed

Dette tema sætter fokus på matematisk opmærksomhed.

Igennem seks delelementer vil du få viden om og erfaringer med matematisk opmærksomhed. Temaet indledes med et refleksionsspørgsmål. Herefter vil du i en film blive introduceret til begrebet matematisk opmærksomhed.  Matematisk opmærksomhed handler om at kunne rette opmærksomhed mod matematikken i lege, aktiviteter og fænomener. Matematik kan være indlejret overalt i hverdagssituationer.

I slutningen af temaet skal du og dine kollegaer sammen sætte fokus på matematisk opmærksomhed i relation til natur, udeliv og science situationer ved at undersøge, reflektere samt observere og afprøve i jeres øvebane.

Rigtig god fornøjelse

 

4.1 Refleksion
4.2 Matematisk opmærksomhed
4.3 Match elementer af matematisk opmærksomhed
4.3 Match elementer af matematisk opmærksomhed
4.5 Refleksioner
4.6 Øvebane

4.1 Refleksion

I den styrkede pædagogiske læreplan er et af de pædagogiske mål, at det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

Reflekter over hvordan du understøtter læringsmiljøer, hvor børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder begyndende matematisk opmærksomhed. Du kan notere din refleksioner i boksen eller i dit arbejdshæfte.

 

     

    4.2 Matematisk opmærksomhed

    I filmen tager vi fat på tre elementer af matematisk opmærksomhed. Har du lyst til at blive klogere på alle seks elementer af matematisk opmærksomhed kan du lytte med i podcasten, som du finder uder “Værktøj”.

    I matematikdidaktikeren Alan Bishops konkretisering af matematisk opmærksomhed er der seks elementer. Tre af dem er tæt forbundet med en undersøgende tilgang og science praksisser og det de tre elementer vi ser nærmere på i filmen.

    Børns tidlige sproglige og matematiske opmærksomhed på mængder, størrelser, former og mønstre har en positiv effekt på børns udvikling, og den viden og de færdigheder, som børn bærer med sig videre i livet kommer dem positivt til gode f.eks. i deres skoleforløb.

    Du kan finde en beskrivelse af de 6 elementer i matematisk opmærksomhed ved at klikke på ikonet . Du finder ikonet i resten af temaet øverst til højre på siden. Under værktøjer finder du materiale der kan downloades eller printes. Du kan også altid finde materialer til print eller download under menuen materialer.

      

    4.3 Match elementer af matematisk opmærksomhed

    Nu skal du og dine kollegaer sammen sætte fokus på matematisk opmærksomhed ved at undersøge og reflektere. 

    Vælg de elementer i matematisk opmærksomhed, der matcher:

      Spørgsmål
       
      Tænk tilbage på filmen.

      Vælg de elementer af matematisk opmærksomhed, du mener udspiller sig. Der er ingen rigtige eller forkerte svar. Det vigtigste er din argumentation og refleksion over hvilke elementer af matematisk opmærksomhed du mener der er tilstede.

      Klik på indsend besvarelse, når du er færdig.

      4.4 Match elementer af matematisk opmærksomhed

      Nu skal du og dine kollegaer sammen sætte fokus på matematisk opmærksomhed ved at undersøge og reflektere. 

      Vælg de elementer i matematisk opmærksomhed, der matcher:  

        Spørgsmål
         
        Tænk tilbage på filmen.

        Vælg de elementer af matematisk opmærksomhed, du mener udspiller sig. Der er ingen rigtige eller forkerte svar. Det vigtigste er din argumentation og refleksion over hvilke elementer af matematisk opmærksomhed du mener der er tilstede.

        Klik på indsend besvarelse, når du er færdig.

        4.5 Refleksioner

        Nedenfor finder du en række spørgsmål du kan reflektere over i relation til din praksis. 

        Du skal reflektere over din nye viden omkring matematisk opmærksomhed i relation til en legende og undersøgende tilgang. 

        Du kan notere dine refleksioner i boksene og tryk indsend når du er færdig.

        Ideer til facilitering

        Vi vil foreslå, at I i teamet eller personalegruppen arbejder ud fra denne proces:

        1. Først skriver I individuelt det ned på Post-it, som I er blevet inspireret af, og som I har lyst til at arbejde videre med. 1 ting på hver seddel (3 minutter)
        2. Dernæst tager I en runde, hvor I præsenterer og begrunder jeres sedler (2 min pr person)
        3. Læg sedler op, eller hæng dem på væggen, så de opdeles i kategorier
          Se nu på det samlede billede. Tegner der sig et billede for gruppen?
        4. Diskuter nu, hvordan I ønsker at arbejde i øvebanen. Skal I alle arbejde med den samme sprogstrategi? Skal I fokusere på forskellige sprogstrategier?

          4.6 Øvebane

          Nu er det tid til at gå i gang med at observere og afprøve i jeres øvebane. Måske er du allerede blevet inspireret til hvad der kan fokuseres på i øvebanen omkring matematisk opmærksomhed.  

          Nedenfor finder du forslag til øvebanen du kan lade dig inspirere af:  

          1. Find situationer med matematisk opmærksomhed. Og tag et billede af dit yndlingsfund af materialer med matematiske potentialer. Hvilke elementer af matematisk opmærksomhed kan udspille sig?

          2. Udvælg to elementer af matematisk opmærksomhed som du kan tænke dig at fokusere på i din pædagogiske praksis. Hæng dem op et sted, så du bliver mindet om dem.

          3. Find eller igangsæt situationer der rummer matematisk opmærksomhed. Hvilke sciencepraksisser og legestemninger er i spil? Når du opdager situationen, så tag et billede og skriv en kort praksisfortælling som du kan dele med dine kollegaer  

          4. Sæt spot på matematisk opmærksomhed i børns leg i følgende situationer: Legepladsen, garderoben, måltidssituationer, leg inden døre om formiddagen og lege inden døre om eftermiddagen. Noter dine refleksioner ned. Skriv gerne det ned børnegruppen gør og siger (evt. også deres non-verbale sprog). 

          5. Vælg en hverdagssituation, hvor du vil øve dig i at bringe flere elementer af matematisk opmærksomhed i spil  sammen med børnene. Tag et billede og skriv en kort praksisfortælling som du kan dele med dine kollegaer. 

          6. Arranger en situation, hvor du støtter børnene i de elementer du kender fra matematisk opmærksomhed. Reflekter over hvilke sciencepraksisser og  legestemninger der er tilstede. Tag et billede og skriv en kort beskrivelse som du deler med forældregruppen på aula. Brug begreberne fra elementerne i matematisk opmærksomhed, sciencepraksisserne og legestemningerne. 

          Husk at i øvebanen er det at gøre igen vigtigt, så du gentager det du gør, så det kan blive til en ny praksis. Del gerne dine erfaringer med en kollega. 

          Under værktøjer kan du printe/downloade forslagene til din øvebane.

          4.7 Gode ideer

          Se små filmklip med inspiration og ideer til at lave læringsmiljøer der rummer legende og undersøgende tilgange – med et særligt fokus på matematisk opmærksomhed. Find flere gode ideer og eksempler fra praksis i opdagelsesrummet. Du finder opdagelsesrummet øverst i menuen til højre.

          4.8 Pointer om matematisk opmærksomhed

          Se tre små filmklip med viden og pointer om undersøgende tilgange vi har fundet i projektet ”Science og Teknologi i Børnehøjde”

          Matematisk opmærksomhed og legestemninger

          Seks elementer af matematisk opmærksomhed

          Hvordan åbnes der op for legestemninger ved matematisk opmærksomhed?

          4.9 Hvis du vil vide mere om matematisk opmærksomhed

          Hvis du vil fordybe dig yderligere i science og undersøgende tilgange kan du læse mere i bogen Sciencepraksisser og legekvaliteter – Redskaber til legende og undersøgende tilgange til science i dagtilbud. Bogen er skrevet af Linda Ahrenkiel, Helle Hovgaard Jørgensen og Morten Rask Petersen. Hele bogen kan hentes gratis på https://www.ucl.dk/science-og-leg.

          Vi anbefaler dig at læse kapitel 4 om naturfænomener og begreber. Du kan med fordel også læse kapitel 11, 12, 13, 14 og 15 hvor du finder en række fortællinger omhandlende natur og naturfænomener fra praksis som analyseres med sciencepraksisser og legekvaliteter.

           

          Praksis Beskrivelse
          Afprøveren der afprøver Når børn afprøver med udgangspunkt i hvad-nu-hvis.
          Sanseren der sanser Børnene erfarer med alle sanser. I kan føle, høre, se/observerer og/eller smage forskelle.
          Planlæggeren der planlægger Børnene inddrages i planlægning. I kan tegne, snakke om, finde frem etc.
          Dokumentaristen der dokumenterer Børnene inddrages i at dokumentere. Det kan eksempelvis være fotos, tegninger eller optagede fortællinger.
          Spørgeren der spørger Børnene stiller spørgsmål. Det kan både være sprogligt og med kroppen.
          Fortælleren der fortæller Børnene fortæller. Der fortælles om noget, der er sket eller oplevet i relation til science.
          Fortolkeren der fortolker Børnene støttes i at fortolke eller fortolker selv det oplevede. I opdager eksempelvis en årsags-virknings-sammenhæng (hvis, så).
          Argumentøren der argumenterer Der argumenteres med “fordi”, ofte mens børnene relaterer til en tidligere erfaring fra en anden kontekst.
          Måleren der måler Børnene måler. I kan måle i alle enheder: hænder, klodser, centimeter osv.
          Tælleren der tæller Børnene tæller. I tæller noget: hvor mange.
          Sorteren der sorterer Børnene inddaler i grupper, sorterer klasssificerer. Genstande ordnes fysisk efter selvopfundne kriterier.
          Legestemning Beskrivelse
          Hengiven Den hengivne legestemning er kendetegnet ved handlingerne at bygge, fifle, samle og balancere. Stemningen er fremtrædende i situationer hvor forudsigelige handlinger gentages og kroppen er rolig.
          Opspændt Den opspændte legestemning er kendetegnet ved handlingerne at forestille sig, efterligne, overvære eller performe. Stemningen er fremtræden i situationer hvor børnene viser sig frem og byder sig til med nye bud.
          Euforisk Den euforiske legestemning er kendetegnet ved handlingerne at smadre, råbe, ødelægge og drille. Stemningen er fremtræden i situationer hvor det skøre, gaggede og vilde får plads. I den euforiske legestemning har børnene mulighed for at udvikle deres legemod.
          Højspændt Den højspændte legestemning er kendetegnet ved handlingerne at danse, hoppe, løbe og gynge. Stemningen er fremtræden i situationer hvor hele kroppen er involveret og der skiftes mellem retning, fart og højde. Antal og størrelser på legemedierne kan have indflydelse på mulighederne for at den højspændte legestemning får plads.
          Sprogstrategi Beskrivelse

          Avanceret og nuanceret sprog

          Når du navngiver genstande eller anvender og beskriver ord børnene ikke kender.

          Fortolk, gentag og udvid

          Når du fortolker, gentager og udvider det børnene siger, så kompleksiteten øges.

          Sæt ord på handlinger

          Når du sætter ord på såvel egne som børnenes handlinger.

          Stil åbne spørgsmål

          Når du stiller spørgsmål, hvortil børnene kan give et uddybende svar med mere end et ord.
          Forbind ny læring med barnets eget liv Når du hjælper børnene med at danne forbindelser mellem nye ord/begreber og noget som børnene allerede kender til.

          Opmuntre til brainstorming og kreativ tænkning

          Når du opmuntrer børnene til at tænke kreativt og finde på ideer og løsninger.

          Opmuntre til refleksion og logisk tænkning

          Når du gennem spørgsmål og begrundelser får børnene til at opdage sammenhænge og tænke logisk. Dvs. du hjælper barnet med at forstå hvorfor ting er som de er.

          Frem tænkning og forståelse

          Når du stiller tænkespørgsmål og forbinder ny læring med noget, børnene allerede kender til eller tidligere har oplevet.

          Aktiv deltagelse

          Når du opmuntrer til og faciliterer børnenes aktive deltagelse i samtaler og aktiviteter, der understøtter børnenes udforskning og læring.

          Stilladsér

          Når du giver hints, støtte og andre former for hjælp, når barnet sidder med en udfordring.

          Fyld forklarende information på

          Når du giver barnet uddybende og forklarende information som respons på barnets svar eller handling.

          Opmuntre og støt barnets ihærdighed

          Når du anerkender det enkelte barns individuelle indsats og opmuntre det til at forsætte.

          Byg videre på samtalen

          Når du forlænger samtalen med opfølgende spørgsmål eller opmuntrer børn til at blive ved med at deltage i samtalen.

          Opmuntre til refleksion over svar og handlinger

          Når du får barnet til at reflektere over og forklare sit svar, valg eller handling.
          Matematisk
          opmærksomhed
          Beskrivelse

          Lokalisering

          Lokalisering handler om at kunne lokalisere ting, altså orientere sig i forhold til, hvor ting er placeret i rum­met.

          Form og design

          Dette element handler om at beskrive eller skabe en form.

          Tælling

          Tælling handler om at bruge tal til optælling. Dette element af matematisk opmærksomhed kender du allerede fra sciencepraksisserne.

          Måling

          Måling handler om at beskrive størrelser. Der er utro­ligt mange situationer i hverdagen, hvor børn sam­menligner ting, og dermed måler dem. Dette element kender du allerede fra sciencepraksisserne.
          Spil og leg Lege og spil i sig selv er ikke matematiske, men de anvender ofte matematik. Mange spil og lege har reg­ler, og mange har ofte et matematisk indhold.

          Forklaring

          At kunne forklare og argumentere er ikke isoleret set en matematisk aktivitet, men man bruger ofte mate­matik, når man forklarer eller argumenterer for noget.

          Dette element af matematisk opmærksomhed kender du allerede fra sciencepraksisserne. Vi kan ofte høre ordet ’fordi’ i børnenes sætninger. Her er argumenta­tion på spil.