En gruppe piger i børnehaven var meget glade for at lave perler og de ville gerne lave perlearmbånd til hinanden. De var særligt optaget af mønstre. Jeg greb deres interesse og koblede perlearmbånd med kodning og mønstergenkendelse.
Først fik børnene til opgave at lave et armbånd af perler. Da de havde lavet armbåndet, fik de papir og farver udleveret. De skulle nu tegne armbåndet, som de havde lavet og derefter bytte opskrifterne på armbåndene med hinanden. Nu bestod opgaven i at lave et armbånd ved at følge opskriften, som de havde lavet til hinanden.