En planlagt aktivitet for børnegruppen bestod i, at børnegruppen skulle føle på forskellige ting, de ikke kunne se. Der var ting de kunne mærke på under et klæde, fx våd klud, tør klud, koldt vand, varmt vand, blød klud, hårdt stykke sæbe osv.
Børnene gik til det at mærke med vild iver. Modsætningerne gav dem et fælles sprog. Fx vidste ingen hvad det faste stykke sæbe var, men de kunne alle italesætte, at det i hvert fald var hårdt. Opmærksomheden på, hvad mon den hårde genstand var, var til gengæld stor.
Det varme og kolde vand var også genstand for megen spontan leg med at flytte det over i andre beholdere og viser bare igen, hvor mange timer, der ligger gemt i at lege med vand.
Børnene greb spontant til at finde og mærke på ting fra legepladsen og brugte ordene fra aktiviteten, tør, våd, kold, blød, hård osv.
Børnene gik til det at mærke med vild iver. Modsætningerne gav dem et fælles sprog. Fx vidste ingen hvad det faste stykke sæbe var, men de kunne alle italesætte, at det i hvert fald var hårdt. Opmærksomheden på, hvad mon den hårde genstand var, var til gengæld stor.
Det varme og kolde vand var også genstand for megen spontan leg med at flytte det over i andre beholdere og viser bare igen, hvor mange timer, der ligger gemt i at lege med vand.
Børnene greb spontant til at finde og mærke på ting fra legepladsen og brugte ordene fra aktiviteten, tør, våd, kold, blød, hård osv.