Tema 1: Undersøgende tilgange

Dette tema sætter fokus på undersøgende tilgange.

Alle hverdagssituationer er gode pædagogiske situationer, og mange af situationerne rummer mulighed for undersøgende tilgange.

Igennem ni delelementer vil du få viden om og erfaringer med undersøgende tilgange. Temaet indledes med et refleksionsspørgsmål.

Herefter vil du i en film blive introduceret til begrebet science-praksisser.  Herefter har du mulighed for at sætte fokus på science-praksisser i relation til science situationer ved at undersøge, reflektere samt observere og afprøve i øvebaner. Afslutningsvis findes gode ideer, pointer og henvisning til litteratur til dig der gerne vil vide mere.

Rigtig god fornøjelse

1.1 Refleksion

I den styrkede pædagogiske læreplan beskrives det, at ”Sciencetilgangen vægter en undersøgende tilgang, som åbner for en aktiv inddragelse af naturen og naturfænomoner (…)”. I forlængelse heraf er det “pædagogisk mål at det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, (…).”

Reflekter over hvad du forbinder med en undersøgende tilgang i relation til science i dagtilbud. Du kan notere din refleksioner i boksen eller i dit arbejdshæfte.

     

    1.2 Sciencetilgangen vægter en undersøgende tilgang

    I filmen tager vi fat i, hvad vi forstår ved undersøgende tilgange. Du vil blive introduceret til
    begrebet sciencepraksisser. Sciencepraksisser er 11 handlinger som børn typisk gør, når de undersøger.

    Undervejs kan du notere stikord fra filmen, som du mener er essentielle for sciencetilgange i dagtilbud.

    Du kan finde en beskrivelse af de 11 sciencepraksisser ved at klikke på ikonet . Du finder ikonet i resten af temaet øverst til højre på siden. Under værktøjer finder du materiale der kan downloades eller printes. Du kan også altid finde materialer til print eller download under menuen materialer.

    11 sciencepraksisser info

    Værktøj

    Sciencepraksis til print

    Reference: Ahrenkiel, L., Petersen, M. R. & Jørgensen, H. H., Jun 2023, In: Journal of Emergent Science. 25, 2, p. 5-11

    1.3 Match sciencepraksisser med deres beskrivelser

    Nu skal du sætte fokus på sciencepraksisser. Se filmen og brug nedenstående skema til at notere hvilke sciencepraksisser du mener er til stede. Der er ingen rigtige eller forkerte svar. Det vigtigste er din argumentation og refleksion over hvilke sciencepraksisser du mener der er til stede.

     

     

    Vælg den sciencepraksis, der matcher billedet og beskrivelsen:

      Spørgsmål
       
      Tænk tilbage på filmen.

      Vælg de sciencepraksisser, du mener udspiller sig hen til det pågældende billede. Der er ingen rigtige eller forkerte svar. Det vigtigste er din argumentation og refleksion over hvilke sciencepraksisser du mener der er tilstede.

      Klik på indsend besvarelse, når du er færdig.

      1.4 Match sciencepraksisser med deres beskrivelser

      Nu skal du sætte fokus på sciencepraksisser. Se filmen og brug nedenstående skema til at notere hvilke sciencepraksisser du mener er til stede. Der er ingen rigtige eller forkerte svar. Det vigtigste er din argumentation og refleksion over hvilke sciencepraksisser du mener der er til stede.

      Vælg den sciencepraksis, der matcher billedet og beskrivelsen:

        Spørgsmål
         
        Tænk tilbage på filmen.

        Vælg de sciencepraksisser, du mener udspiller sig hen til det pågældende billede. Der er ingen rigtige eller forkerte svar. Det vigtigste er din argumentation og refleksion over hvilke sciencepraksisser du mener der er tilstede.

        Klik på indsend besvarelse, når du er færdig.

        1.5 Refleksioner

        Nedenfor finder du en række spørgsmål du kan reflektere over i relation til din praksis.

        Du skal reflektere over din nye viden omkring en undersøgende tilgang. Du kan notere dine refleksioner i boksene og tryk indsend når du er færdig.

        Ideer til facilitering

        Vi vil foreslå, at I i teamet eller personalegruppen arbejder ud fra denne proces:

        1. Først skriver I individuelt det ned på Post-it, som I er blevet inspireret af, og som I har lyst til at arbejde videre med. 1 ting på hver seddel (3 minutter)
        2. Dernæst tager I en runde, hvor I præsenterer og begrunder jeres sedler (2 min pr person)
        3. Læg sedler op, eller hæng dem på væggen, så de opdeles i kategorier
          Se nu på det samlede billede. Tegner der sig et billede for gruppen?
        4. Diskuter nu, hvordan I ønsker at arbejde i øvebanen. Skal I alle arbejde med den samme sciencepraksis? Skal I fokusere på forskellige sciencepraksisser

          1.6 Øvebane

          Nu er det tid til at gå i gang med at observere og afprøve i jeres øvebane. Måske er du allerede blevet inspireret til hvad der kan afprøves i øvebanen omkring undersøgende tilgange.

          Nedenfor finder du forslag til øvebanen du kan lade dig inspirere af

          Udvælg to sciencepraksisser som du kan tænke dig at fokusere på i din pædagogiske praksis. Hæng de to scienceprakissser op et sted, så du bliver mindet om dem.

          Find eller igangsæt situationer der rummer undersøgende tilgange. Hvilke sciencepraksisser er i spil? Du kan være opmærksom på børnenes undersøgende tilgange til natur og naturfænomener i lege- og læringssituationer. Når du opdager situationen, så tag et billede og skriv en kort praksisfortælling som du kan dele med dine kollegaer.

          Vælg en hverdagssituation, hvor du vil øve dig i at bringe flere sciencepraksisser i spil sammen med børnene. Tag et billede og skriv en kort praksisfortælling som du kan dele med dine kollegaer.

          Arranger en situation, hvor du støtter børnene i de handlinger du kender fra sciencepraksisserne. Reflekter over hvilke spørgsmål, begreber, legemedier m.m. du vil tilføje til situationen for at sciencepraksisserne kommer i spil. Tag et billede og skriv en kort beskrivelse som du deler med forældregruppen på Aula. Brug begreberne fra sciencepraksisserne.

          Husk at i øvebanen er det at gøre igen vigtigt, så du gentager det du gør, så det kan blive til en ny praksis.

          Del gerne dine erfaringer med en kollega.

          1.7 Gode ideer

          Se små filmklip med inspiration og ideer til at lave læringsmiljøer der rummer legende og undersøgende tilgange.
          Find flere gode ideer og eksempler fra praksis i opdagelsesrummet. Du finder opdagelsesrummet øverst i menuen til højre.

          1.8 Pointer om science-tilgange

          Se tre små filmklip med viden og pointer om undersøgende tilgange vi har fundet i projektet ”Science og Teknologi i Børnehøjde”

          Det undersøgende mindset

          Det er i detaljen forskellen findes

          Fokus på forskelle og ligheder

          1.9 Hvis du vil vide mere om sciencepraksisser

          Hvis du vil fordybe dig yderligere i science og undersøgende tilgange kan du læse mere i bogen Sciencepraksisser og legekvaliteter – Redskaber til legende og undersøgende tilgange til science i dagtilbud. Bogen er skrevet af Linda Ahrenkiel, Helle Hovgaard Jørgensen og Morten Rask Petersen. Hele bogen kan hentes gratis på:
          https://www.ucl.dk/science-og-leg. Vi anbefaler dig at læse kapitel 2 om sciencepraksisser

          Praksis Beskrivelse
          Afprøveren der afprøver Når børn afprøver med udgangspunkt i hvad-nu-hvis.
          Sanseren der sanser Børnene erfarer med alle sanser. I kan føle, høre, se/observerer og/eller smage forskelle.
          Planlæggeren der planlægger Børnene inddrages i planlægning. I kan tegne, snakke om, finde frem etc.
          Dokumentaristen der dokumenterer Børnene inddrages i at dokumentere. Det kan eksempelvis være fotos, tegninger eller optagede fortællinger.
          Spørgeren der spørger Børnene stiller spørgsmål. Det kan både være sprogligt og med kroppen.
          Fortælleren der fortæller Børnene fortæller. Der fortælles om noget, der er sket eller oplevet i relation til science.
          Fortolkeren der fortolker Børnene støttes i at fortolke eller fortolker selv det oplevede. I opdager eksempelvis en årsags-virknings-sammenhæng (hvis, så).
          Argumentøren der argumenterer Der argumenteres med “fordi”, ofte mens børnene relaterer til en tidligere erfaring fra en anden kontekst.
          Måleren der måler Børnene måler. I kan måle i alle enheder: hænder, klodser, centimeter osv.
          Tælleren der tæller Børnene tæller. I tæller noget: hvor mange.
          Sorteren der sorterer Børnene inddaler i grupper, sorterer klasssificerer. Genstande ordnes fysisk efter selvopfundne kriterier.
          Legestemning Beskrivelse
          Hengiven Den hengivne legestemning er kendetegnet ved handlingerne at bygge, fifle, samle og balancere. Stemningen er fremtrædende i situationer hvor forudsigelige handlinger gentages og kroppen er rolig.
          Opspændt Den opspændte legestemning er kendetegnet ved handlingerne at forestille sig, efterligne, overvære eller performe. Stemningen er fremtræden i situationer hvor børnene viser sig frem og byder sig til med nye bud.
          Euforisk Den euforiske legestemning er kendetegnet ved handlingerne at smadre, råbe, ødelægge og drille. Stemningen er fremtræden i situationer hvor det skøre, gaggede og vilde får plads. I den euforiske legestemning har børnene mulighed for at udvikle deres legemod.
          Højspændt Den højspændte legestemning er kendetegnet ved handlingerne at danse, hoppe, løbe og gynge. Stemningen er fremtræden i situationer hvor hele kroppen er involveret og der skiftes mellem retning, fart og højde. Antal og størrelser på legemedierne kan have indflydelse på mulighederne for at den højspændte legestemning får plads.
          Sprogstrategi Beskrivelse

          Avanceret og nuanceret sprog

          Når du navngiver genstande eller anvender og beskriver ord børnene ikke kender.

          Fortolk, gentag og udvid

          Når du fortolker, gentager og udvider det børnene siger, så kompleksiteten øges.

          Sæt ord på handlinger

          Når du sætter ord på såvel egne som børnenes handlinger.

          Stil åbne spørgsmål

          Når du stiller spørgsmål, hvortil børnene kan give et uddybende svar med mere end et ord.
          Forbind ny læring med barnets eget liv Når du hjælper børnene med at danne forbindelser mellem nye ord/begreber og noget som børnene allerede kender til.

          Opmuntre til brainstorming og kreativ tænkning

          Når du opmuntrer børnene til at tænke kreativt og finde på ideer og løsninger.

          Opmuntre til refleksion og logisk tænkning

          Når du gennem spørgsmål og begrundelser får børnene til at opdage sammenhænge og tænke logisk. Dvs. du hjælper barnet med at forstå hvorfor ting er som de er.

          Frem tænkning og forståelse

          Når du stiller tænkespørgsmål og forbinder ny læring med noget, børnene allerede kender til eller tidligere har oplevet.

          Aktiv deltagelse

          Når du opmuntrer til og faciliterer børnenes aktive deltagelse i samtaler og aktiviteter, der understøtter børnenes udforskning og læring.

          Stilladsér

          Når du giver hints, støtte og andre former for hjælp, når barnet sidder med en udfordring.

          Fyld forklarende information på

          Når du giver barnet uddybende og forklarende information som respons på barnets svar eller handling.

          Opmuntre og støt barnets ihærdighed

          Når du anerkender det enkelte barns individuelle indsats og opmuntre det til at forsætte.

          Byg videre på samtalen

          Når du forlænger samtalen med opfølgende spørgsmål eller opmuntrer børn til at blive ved med at deltage i samtalen.

          Opmuntre til refleksion over svar og handlinger

          Når du får barnet til at reflektere over og forklare sit svar, valg eller handling.